Hvorfor Bøckmann?

Vi har anvendte Bøckmann DUO trailere siden Trailerleje.dk startede og det er en utrolig solid trailer der yderst sjældent går i stykker!

JA den er tungere en gennemsnittet, men det er grundet den solide kvalitet! Og så det faktum at det der står på egenvægten er det faktuelle tal, så du altså kan regne med at tallene stemmer.

Vi har haft heste, der er gået amok i trailerne, heste der har vendt sig og af de få ting som går i stykker ser vi kun tøjret som det primære..

Så kunne man argumentere for om ikke det var bedre at traileren gik i stykker først, så hesten? Tja se det fra et trafiksikkerhedsmæssigt synspunkt så HAR jeg prøvet at lave en nødopbremsning med en 600kg hest i en Bøckmann trailer fra 60km/t!
Forbommen bøjede som et U, hesten blev vildt forskrækket. Forbommens vinkelbeslag der går i vægbeslaget er af 14 mm stål og de holdt! Men jeg måtte købe en ny forbom. Tænk hvis det havde været en trailer med mere spinkelt sikkerhedsudstyr….

Brenderup, Variant og Chevalier bruger 10-12 mm beslag, specielt ældre modeller, meget tynde belsag, som er markant svagere i godset. Og på mange modeller holder man vægten nede ved at gøre sidepladerne tyndere og det kan betyde at beslagene til bommene river sig løs ved en nødopbremsning.

Jeg har engang hjulpet med at læsse en hest i en Brenderup Imperial, som ej var vedligeholdt, og her brasede hele forbommen sammen, med skillerummet…. Tænk hvis der skulle have været foretaget en nødopbremsning…..Hesten var kommet flyvende lige ind i bilen!!

Derfor er begge vore Brenderup Horseliners ombygget med Bøckmann/Variant skillerum og væg/gulvbeslag for at gøre dem stærkere!

Og vort budskab at vi vælger Bøckmann, fordi kvalitet betyder alt for os men specielt også for dig og din hest!