Lejeregler - Trailerleje.dk

Go to content

Main menu:

Lejeregler

Om at leje


Hvornår kan jeg hente / aflevere traileren?
Når du lejer en trailer i weekenden fredag til søndag har du den fra kl. 18:00 til kl. 18:00 næste dag - med mindre vi aftaler specifikke tider.

Mandag til torsdag kan du leje trailerne i det tidsrum du har brug for - så du kan komme en tur i skoven eller til et eftermidddag/aften stævne uden at skulle stresse!

I tilfælde af du ikke kan overholde den aftalte tilbageleveringstid, skal dette omgående meddeles til Trailerleje.dk på telefon 25 21 78 27, da den næste lejer risikerer at køre forgæves og det kan komme til at koste DIG en ekstra dagsleje.

Aflevering / rengøring:
Du har pligt til at rengøre traileren efter brug, dvs. fjerne efterladenskaber og evt. rengøre vægge mm., hvis disse er ekstraordinært beskidte grundet din brug af traileren.
Tøm hønettet og fej foran og gerne en halv meter fra rampe og ind i traileren. Efterlader du en pæn trailer er der større chance for at du også modtager en pæn trailer :-)

Mordax:
Det er IKKE tilladt at fragte heste med påmonterede Mordax, de skader bunden! Sæt dem i stedet på når du ankommer :-)

Strøelse:
Trailerleje.dk sørger for at traileren er fyldt med strøelse. Det du skal gøre er at muge din hests efterladenskaber, så der er pænt til den næste lejer.
Du må gerne gøre opmærksom på, hvis der mangler efterfyldning af strøelse :-)

Registreringsattest:
På døren eller væg i hesterum er påklistret genpart af registreringsattest og Dyretransport godkendelse.

Hønet og surringstov/sikkerhedskæde:
Det er ikke en fejl/mangel, hvis der mangler hønet eller tøjrudstyr, men vi stræber på det er til stede :-) Og sig endelig til hvis det mangler! Vi tilstræber at der er et hønet og et tøjr i traileren.

Du må ikke bruge vinduernes gitre til ophæng af hønet mv. da de ikke kan bære vægten af dette.
Der er beslag til hønet andre steder i trailerne.

Strømstik:
Alle trailerne har 7 polet strømstik således alle kan køre med traileren. Hvis du manger en adapter fra 13 polet til 7 polet stik, kan du låne én af os.

Ansvar:
Når du lejer af Trailerleje.dk har DU alene ansvaret for det udlejede og det er ikke tilladt at udleje eller låne traileren til 3. part.
Du kan ikke leje trailer af Trailerleje.dk hvis du ikke er myndig - i så fald må du få en anden til at leje for dig og det er så denne person der har ansvaret fra trailerlejes udstyr!

Du har pligt til at informere Trailerleje.dk om evt. opståede fejl, mangler eller skader på køretøjet.

Trailerleje.dk sørger for at det udlejede jævnligt efterses for fejl og defekter, men du som lejer har til en hver tid ansvaret for at efterse køretøjet for synlige fejl og defekter inden kørsel.
Typiske fejl kan være manglende lys eller manglende luft i dæk, defekt surringstov mv..

Trailerleje.dk kan IKKE pådrages ansvar ved forsinkelser i overdragelse/aflevering, defekter, skader på på udstyr der betyder aflysning af udlejning, eller hændelser der på anden måde er årsag til en aflysning eller forsinket overdragelse af trailer.

Ved leje hæfter du for hele traileren og dens værdi i tilfælde af skade, tyveri eller lign - medmindre du har tegnet forsikring!
(Til eksempel koster et knust lygteglas typisk 150,-, lapning af punkteret dæk: 200,- Nyt dæk med fælg: 900,-, ny for eller bagbom: 800,-)

I tilfælde af større skade, skal DU ALTID få lavet politirapport eller som minimum få evt. 3. part til at underskrive attest, med fulde oplysninger om navn, adresse, telefonnummer, dato, beskrivelse af uheld, samt skrive under på at evt. 3. part er årsag til den påførte skade. Det påhviler lejer at inddrive evt. skadebeløb hos 3 part.

Det er lejers ansvar at have en registreret og godkendt trækkrog på sit køretøj og det er lejers ansvar at have de fornødne tilladelser til at køre med påhængskøretøjet.

Trailerleje.dk kan ikke drages til ansvar for evt. skader påført dyr/gods i traileren.

Kørsel i udlandet:
Det er IKKE tilladt at køre med Trailerleje.dk´s trailere udenfor Danmarks grænser, med mindre der laves en særlig aftale. Der vil blive pålagt et gebyr på 200,- inkl. moms for lang transport.

Forsikringsregler:
Med forsikring af traileren er du sikret økonomisk i tilfælde af en skade du eller din hest laver på traileren. Undtaget er tyveri af traileren!
Der er en dog selvrisiko på 2500,- Så du vil altid selv skulle betale for småskader alá et smadret blinklys, nummerpladelygte, surringstov mm.

Undtagelser:
Er der tale om grov forsømmelse, såsom tabt trailer hvor sikkerhedswire ikke er anvendt eller f.eks. bare snoet rundt om krogen, bortfalder forsikringen og du oppebærer den fulde erstatningspligt af det ødelagt!

HUSK at det er det indbetalte beløb fra dig som bestemmer om du vil have forsikring på eller ej!
Eksempel: Dvs. Indbetaler du 300,- for 1 dags leje (lørdag eller søndag), vil det automatisk være UDEN forsikring mens indbetaler du 350,- for 1 dags leje - så er den INKL. forsikring!

Forsikringen dækker ikke tyveri, så sørg for at sætte låsen på traileren, når den ikke er på bilen!

Vejhjælp:
Der er ikke tegnet vejhjælpsforsikring på trailerne, men check om din egen vejhjælpsforsikring har dækning af trailertransport og vær opmærksom på at en evt. vejhjælpsforsikring ikke forudsætter at vejhjælpspersonalet er bekendte med transport af heste!

 
Back to content | Back to main menu